Lyngens Distrikt

Lyngens Distrikt

– Distriktet i midten

Distriktets Ungdomskursus 2018 – Første møde

21. august 2018 · Lyngens · Skrevet af steffen

Så er det atter tid til at tænke på DUK. Vi skal igen i år være på Hyldgårdsskolen i Ikast, da det fungerede rigtig godt sidste år. Vi håber på at kunne gøre det endnu bedre i år, med endnu bedre indhold og flere deltagere fra flere forskellige grupper. Datoen for årets kursus er 2.-4. november. Indbydelsen til spejderne kommer hurtigst muligt efter det første planlægningsmøde (se længere nede)
 
DUK står for Distriktets Ungdoms-Kursus og er distriktets uddannelsestilbud til spejdere i alderen 12-17 år. Kurset er delt i to. Der er et spejderkursus, inspireret af Roland 1. Her er der fokus på spejderarbejde og spejderfærdigheder. Og der er et lederkursus, inspireret af Roland 2, der både er for patruljeledere og de unge enhedsassistenter. Vi forsøger så vidt muligt at dele patruljeledere og enhedsledere, så vi kan målrette hele eller dele af kurset til dem.
 
For at komme godt i gang med arbejdet, inviterer vi traditionen tro alle ledere og andre interesserede med til første planlægningsmøde. Du er både velkommen, hvis du vil komme med input til kurset, og hvis du vil finde ud af, hvorfor dine  spejdere skal med på kurset. Du kan altså sagtens komme uden at føle dig presset til at blive en del af staben. Men du må også meget gerne komme, hvis du kunne tænke dig at byde ind på en opgave. Vi skal både bruge instruktører til de to kurser og køkkenfolk/praktiske hjælpere.
 
Mødet er den 11. september kl. 19-21 i spejderhuset, Edith Rodes Vej 100, 7430 Ikast.
I forhold til kaffe og kage må du gerne melde tilbage til Steffen@ikastspejder.dk, så jeg cirka ved hvor mange vi bliver.